NUORI - nyt syn på frisk hudpleje

onsdag den 9. september 2015

Et helt nyt hudplejekoncept er landet på greenskin’s hylder! Det nye nordiske 100% naturlige hudplejemærke Nuori sætter nye standarder inden for naturhudplejen.

I ægte skadinavisk ånd spiller designet en væsentlig rolle i mærkets tilblivelse – det er smukke, rene og enkle emballager, men showstopperen i Nuori er konceptet, der er centreret om FRISKHED.


Du ser et minimalistisk design i hvid og gul, men det er produkternes effektivitet og renhed du skal lægge særlig mærke til. Alle Nuori produkter bliver friskblandet i små partier hver tolvte uge. Derefter bliver de fyldt i beskyttende emballage, der minimerer udsættelse for luft, lys, bakterier og skimmel - og for at bevare maksimal effekt

Nysgerrig? Hør hvad Nuoris grundlægger JASMI Bonnén fortæller nedenfor. 

Eller endnu bedre, kom til butikken på Frederiksberg torsdag den 17. September til vores lanceringsevent kl 16-18. Vær en af ​​de første til at prøve serien og få en frisk-blandet prøve af en NUORI creme med hjem.



Jasmi Bonnén , hvad inspirerede dig til at skabe Nuori?

Jeg fik ideen til min egen serie af frisk hudpleje, da jeg arbejdede hos L'Oréal.

For otte år skulle der implementeres nye EU-regler vedrørende mærkning af kosmetik. Et af de nye krav var, at alle kosmetiske produkter skulle have en synlig udløbsdato. Men der er en undtagelse fra denne regel, som betyder, at hvis et produkt har en mindste holdbarhed på over 30 måneder (dvs. 2,5 år eller mere), behøves ingen udløbsdato, men kun det lille "åben krukke'-symbol. Dette symbol fortæller forbrugeren, hvor længe et produkt er sikkert at bruge, efter at det er blevet åbnet, men det afslører ikke, hvornår produktet er produceret.

Ikke overraskende blev disse 30 måneder meget hurtigt industri-standarden for holdbarhed. Jeg begyndte at sætte mig ind kosmetiske formler, og især hvor hurtigt ingredienser mister effekt, og jeg blev overbevist om, at der måtte være et behov for friskere hudplejeprodukter.

Det centrale i dit koncept er ‘Friskhed’. Kan du fortælle mere om det? Hvorfor var det så vigtigt for dig?

Da jeg undersøgte den kemiske stabilitet af kosmetik, fandt jeg talrige undersøgelser, der dokumenterer, at almindeligt anvendte aktive ingredienser, som f-.eks. vitaminer, begynder at miste deres gavnlige egenskaber i løbet af ganske få måneder på grund af oxidering. 

En anden ulempe ved lange holdbarheder er brugen af ​​syntetiske konserveringsmidler og andre tilsætningsstoffer, som er nødvendige for at bevare og stabilisere formlerne over tid. 

Ved at gøre friskhed vores mission på Nuori, vi kan tilbyde forbrugerne to forskellige fordele: Højere effektivitet af ingredienser og renere formler. Med andre ord, frisk hudpleje giver mening for mig på samme måde, friske fødevarer gør - mere næring og færre tilsætningsstoffer.

Hvilken teknologi bruger I og hvor sikrer I produkternes friskhed?

Vores tilgang til at skabe Nuori er ganske ligetil:

Først definerer vi de fordele, vi ønsker et produkt skal have - og så må vi finde de ingredienser, der er blevet testet og bevist at give disse fordele til huden.

Det næste skridt er at købe naturlige varianter af disse ingredienser. For eksempel bruger vi en helt nyudviklet naturlig variant af pentylenglycol i vore cremer - denne ingrediens har fantastisk fugtgivende egenskaber, giver en dejlig tekstur og som en ekstra bonus – beskytter naturligt vores cremer mod bakterier og mug. Den gamle, syntetiske variant af pentylenglycol viste sig at være toksisk i dyreforsøg allerede i 70'erne. Nyere undersøgelser har påvist, at syntetisk pentylenglycol kan være hud-irriterende og dermed være en potentiel årsag til kontakteksem. Den nye, naturlige pentyelene glycol, som anvendes i Nuori udvindes af majs og sukkerrør, og er både ECOCERT og COSMOS godkendt.

En anden vigtig konserverende faktor i vores serie er emballagen. For eksempel sælges alle vore cremer i flasker med airless pumper, som forhindrer molekyle oxidering. Selv vores håndcreme er i en nyskabende, beskyttende emballage: En tube bestående af mange lag farmaceutisk-kvalitet plastik og aluminium, som er kombineret med en airless pumpe.

Hvor kommer ingredienseri i Nuori fra?


Vi køber ingredienser fra hele verden. Det er ofte meget vanskeligere og dyrere at finde naturlige ingredienser end de syntetiske varainter, da deres tilgængelighed er afhængig af høst, og dermed klimaændringer. 

Ofte kommer de naturlige ingredienser fra mindre producenter, som ikke lige er så gode til at markedsføre sig selv som de store, kemiske virksomheder. Så at finde frem til dem er nogle gange et detektivarbejde.

For eksempel, ønskede jeg at finde økologisk, damp-destilleret rosenvand til vores Supreme-C Serum. Men alle de rosenvand jeg umiddelbart kunne finde, var  "menneskeskabte" ved at blande vand med rosenolie. Endelig fandt jeg en lille, familiedrevet virksomhed, der har produceret Bulgarsk rosenolie siden 1909. Deres firmanavn er umuligt at udtale og deres hjemmeside umulig at finde. Men deres produkt er fantastisk: En 100% ren økologisk rosenvand fremstillet af dobbeltdestillation (cohobation) Rosa Damascena P. Miller. Det er et fødevare-godkendt produkt, som ikke indeholder tilsætningsstoffer, konserveringsmidler eller syntetiske stoffer af nogen art. Så en virkelig fantastisk ingrediens, men ganske godt skjult fra verden!

Nuori-produkterne har en dato stemplet på forsiden af emballagen - 'Start-Using-By Date' Hvad betyder det?


Alle vores produkter er stemplet med to datoer: En Start-Using-By Date og en udløbsdato. 

Den første dato fortæller forbrugerne, hvornår de senest skal begynde at bruge et produkt, for at få maksimal friskhed og effekt af formlen. Den anden dato angiver hvornår et produkt bør erstattes af et nyt, frisk produkt.

Helt enkelt er Start-Using-By Date sat til 12 uger efter et produkt er blevet produceret - efter denne dag vil produktet ikke længere sælges i butikken. Hvis en forbruger køber en Nuori produkt på et hvilket som helst tidspunkt før eller på selve Start-Brug-By datoen, kan hun være sikker på, at formlen er stadig frisk og potent. Start-Using-By Date er også blevet udregnet, så du har nok tid til at bruge produktet op, inden det udløber.

Når man kaster sig ud i en ny serie, er det altid svært at vide hvor man skal starte. Hvilket produkt ville du selv købe først?


Jeg synes, ​​at Nuori Vital Foaming Cleanser er en fantastisk introduktion til vores serie. Du føler virkelig forskellen på din hud fra første gang du bruger det bløde skum, og den lille 100ml størrelse er genial hvis man rejser meget.

Jeg vil også fremhæve NUORI’s Supreme-C Serum  som et fantastisk supplement til enhver hudpleje-rutine. Det er en intensiv 20 dages kur, der lysner og revitaliserer huden, og kan bruges under hvilken som helst dag og/eller natcreme. Det faktum, at du selv aktiverer formlen ved at blande det derhjemme, vil give dig en unik oplevelse af hvilken forskel en frisk-blandet formel kan gøre for huden.


Har du specifikke tips til Nuori produkterne, som du vil dele?

Jeg elsker at bruge vores Vital Foaming Cleanser på tør hud. Dette gør at skummet bliver virkelig cremet, og du kan massere huden i 30-60 sekunder uden at det løber ned ad halsen eller i øjnene. Disse ekstra sekunder giver dig fuldt udbytte af de blidt eksfolierende frugtenzymer og den fugtgivende vegetabilske glycerin.

Nuori Perfecting Facial Oil er en skøn olie til alle. Har du tør hud, kan du tilføje et par dråber til dine foretrukne dagcreme for ekstra næring, og hvis du har fedtet hud, kan du bruge olien alene om natten for naturligt at regulere hudens talgproduktion.

Jeg har også opdaget, at vores Lip Treat er et perfekt til pleje af tørre neglebånd og skøre negle. Jeg bruger gerne en virkelig generøs mængde Lip Treat inden jeg går i seng, og bruger resten til at massere på mine neglebånd. Om morgenen vågner jeg med bløde, fyldige læber, og sunde negle!


2 kommentarer:

  1. en skam at i bruger aluminium i emballagen. Det er i hvert fald ikke særlig miljøvenligt og grønt.

    SvarSlet
  2. Hej Bettine. Emballagen er valgt for at have mindst muligt konserveringsmiddel i produktet. NUORI arbejder sammen med eksperter indenfor emballage, som sikrer den højeste kvalitet indenfor bæredygtighed.

    NUORI Lip Treat og Vital Hand Cream er pakket i polyfoil tuber. Denne teknologi beskytter effektivt mod uønsket ydre påvirkning som lys og luft og forebygger dermed også nedbrydningen af formularerne. Selvom tuberne har tynde vægge, yder de fremragende beskyttelse på grund af det ultra tynde lag af aluminium, hvor 80% heraf er genanvendt aluminium.

    NUORI har også valgt at bruge blanke lakker på tuberne, da de er mere miljøvenlige sammenlignet med for eksempel mat og satin lak.

    SvarSlet