Intelligent sol-beskyttelse

tirsdag den 29. juni 2010

Tromborg laver en unik creme, der kan noget helt særligt. Tromborg Sun Primer DNA Protection Cream er en underlagscreme fyldt med anti-oxidanter, der målrettet modvirker de hud-skader sol-stråling kan medføre.

Hovedingrediensen er ekstrakt fra en melon, der vokser i Kalahari-ørkenen. For at melonen kan vokse under de ekstreme vejrforhold, har den udviklet stoffer, der beskytter den mod varme, udtørring og UV-stråler. Ekstrakt af denne melon beskytter hudcellernes DNA, der mindsker skader på hudcelle-strukturen og styrker hudens naturlige forsvar mod frie radikaler.

Det er en rigtig god creme hvis man lider af soleksem eller i det hele taget vil give huden optimal beskyttelse mod for tidlig ælde forårsaget af sol.

Brug den under solcreme (cremen indeholder ikke solfaktor - derfor er det vigtigt med en solcreme ovenpå). Den er også fin under make-up, let i konsistensen og har en mild duft.

Tromborg Sun Primer DNA Protection Cream koster kr. 420,- og kan købes her.

Mineral Make-up der ikke kan fejle

mandag den 28. juni 2010

Vi har lige fået franske UNE make-up i butikkerne. Make-up, der er baseret på mineralske pigmenter, og som er let og transparent i udtrykket.

Filosofien bag mærket er at den skal være let at bruge - 'intuitiv make-up' - make-up der ikke kan gå galt.

Det er et stort sortiment, med mange smukke, dæmpede farver. En del af produkterne er økocertificerede af franske EcoCert, resten er enten naturlige eller certificeret naturlige. Emballagen er moderne og smuk - de flade æsker har spejllåg og øjenskyggerne leveres med penselbørste.

Specielt Sfumato-linien er fin; bløde blyanter, der er lette at tone ud og øjenskygger, der giver perfekte smoky eyes. Sfumato-blyanterne fås i et væld af fine farver, ingen af dem hårde kontrast farver, men blide nuancer som ellers ikke ses i blyantsform. Det ER virkelig let make-up; nem at have med, drysser ikke og fylder næsten intet i make-up pungen.

Hvordan bruges de? Tegn en streg tæt på vippekanten og så højt op på øjenlåget du vil - gør dig ikke umage; tvær den på, og ton så farven ud enten med en finger eller en lille børste. Færdig! Det kan alle finde ud af. Blyanterne koster kr. 95,-.

Priserne for hele serien ligger mellem kr. 95,- og 199,-. Se hele serien her.