Om greenskin


greenskin.dk er opstået af kærlighed til naturlige ingredienser - rene, effektive og smukke produkter, der er sikre at bruge, og ikke skader vores Jord og generationerne efter os.

Min passion er grøn hudpleje - hudpleje lavet af levende ingredienser; planter og frø, der med deres utrolige indhold kan gøre underværker for hudens sundhed.

Jeg tror på, at man kan have smuk hud hele livet - og at hver alder har sin særlige skønhed, som kan optimeres med den rette, kærlige pleje.

For mig, er hudpleje en luksus jeg virkelig nyder - elsker duftene, følelsen af ren, velplejet hud, det lille øjeblik hvor jeg får lov til synke ned i nydelsen.

Alt dette vil jeg gerne give videre til dig og håber, at du finder inspiration og rådgivning her på webshoppen.

Bæredygtighed
Sortimentet er udvalgt på baggrund af kriterier om bæredygtighed; mange af vores produkter er økologisk certificerede og alle er producerede med naturlige ingredienser.

De mærker, vi fører, repræsenterer virksomheder, der behandler ingredienserne med kærlighed, producerer med respekt for jordens ressourcer og har et helhedsorienteret syn på, hvordan produktionen påvirker omverdenen.

Alle hudplejeprodukter, der føres hos greenskin.dk, er baseret på naturlige råvarer.

Ingen petrokemiske ingredienser
Ingen parabener
Ingen kunstige duftstoffer
Ingen kunstige farvestoffer
Ingen GMO-ingredienser
For neglelak, parfume og hårfarve gælder ovennævne ikke nødvendigvis for alle de mærker, du finder i shoppen, men de repræsenterer alligevel et grønnere valg end konventionelle produkter.

Produkternes kvalitet er i top og giver dig et grønnere valg - uden at du behøver at gå på kompromis med kvaliteten.

Jeg synes, at du skal have så mange informationer om din hudpleje som muligt, så derfor kan du se indholdsfortegnelsen for (næsten) hvert produkt.

Du kan også se om et produkt er økocertificeret eller ej og hvor det kommer fra.

Vil du vide mere - se vores spørgsmål og svar-sektion eller send mig en mail på info@greenskin.dk 

No Comments Yet, Leave Yours!