Bæredygtig og hyggelig julekalender

lørdag den 20. november 2010

Hvordan laver man en julekalender, der ikke fylder huset med unødvendigt tingeltangel? Der ikke koster en bondegård og heller ikke er (alt for) usund? .. der samtidig skal være hyggelig og samle familien?

I år prøver vi en aktivitetskalender for hele familien - jeg tager chancen og skriver om den her, da hverken mand eller børn (to drenge på 9 og 11 år) læser bloggen :-).

Hver dag skal vi lave en aktivitet sammen, og selvom december er fyldt med aktiviteter i forvejen håber jeg, at vi får gjort tingene.

Jeg planlægger følgende:
1) Pynte op til julemusik
2) Spille et brætspil
3) Gå aftentur - hvem tæller flest juletræer?
4) Fodbad til alle (man har vel en cremebutik...)
5) Se en julefilm (vi elsker A Nightmare Before Christmas)
6) Bage småkager
7) Tur på skøjtebanen
8) Læse julehistorie
9) Spille Wii sammen
10) Skrive julekort
11) Planlægge hvad vi vil lave sammen i 2011 (fungerede godt for 2010)
12) Købe juletræ
13) Varm kakao
14) Ansigtsmaske til alle
15) Gå tur og se på stjerner
16) Lave bordkort til juleaften
17) Massage med varmende olie
18) Lave julepynt
19) Tivoli julemarked
20) Pakke gaver ind
21) Manicure til alle (Håndbad, god creme, neglepolering) - de elsker det!
22) Lave konfekt
23) Pynte juletræ
24) Morgenmad og julefilm i sengen

Jeg glæder mig allerede og tror at vi får en hyggelig december!


Billede fra The Small Object

Selvbruner uden den funky lugt!

søndag den 7. november 2010

Mineral Make-up mærket Jane Iredale har lavet en selvbruner der rent faktisk dufter godt. Normalt udvikler selvbruner en ret gennemtrængende syrlig 'odeur' i løbet af dagen, men Jane Iredales 'Tantasia' dufter frisk.

Effekten er gradvis - en velkommen egenskab til selvbruning af ansigtet, hvor man ikke vil afsløres i at snyde med kuløren. Brug den hver dag indtil ønsket effekt er nået og herefter en gang eller to om ugen.

Den giver en naturlig farve, der ikke er orange, men giver dig en sund glød. Den koster 275,-, emballagen er smuk - navnet en smule for meget, men virkningen taler for sig selv. .Køb Tantasia her