Sådan laver du en manicure

torsdag den 1. december 2011

Hænderne er meget udsatte. Vi vasker dem mange gange om dagen og huden på hænderne får sol, kulde og skrappe sæber når vi gør rent og vasker op.

Det er meget let at give sig selv en manicure og her får du en trinvis guide. En manicure er en perfekt aktivitet foran fjernsynet, og er også god til en hyggelig stund med en veninde.

Du skal bruge:

  • Bodyscrub
  • Neglefil
  • Olie
  • Badeolie
  • Rosenpind
  • Håndcreme
  • Evt. Neglebuffer eller neglelak
1) Vask hænderne, rens neglene og skrub håndryggen med bodyscrub - jeg bruger Tromborg Salt Scrub

2) Giv fingerspidserne et kort ophold i varmt vand med en lille smule badeolie i - her er brugt Jurlique Baby's Calming Bath Oil. Det gør neglebåndene bløde og lette at skubbe tilbage.

3) Smør neglene i olie - en dråbe til hver hånd er nok - og massér neglebåndene i nogle minutter.
4) Tag en god, fed håndcreme og brug nogle minutter på at massere hænder, knoer og fingerled - det er meget afstressende og behageligt. Skub neglebåndene tilbage enten med en neglebåndsskubber (der har en flad, blød ende) eller med en rosenpind omviklet med lille smule vat.

5) Fil neglene i form (klip dem først hvis de er meget lange)

Du kan stoppe her eller buffe neglene med en buffer, så de bliver blanke. Hvis du lakerer neglene skal du fjerne overskydende olie med en mild neglelakfjerner først - ellers holder lakken dårligt.


Jeg valgte lak - med Fransk Manicure. Det kræver lidt øvelse og en sikker hånd, men ser fint og velplejet ud.

Her har jeg brugt Precision neglelak i farven Icy White til spidserne og Tromborg Neglelak i farven Selene over hele neglen.

No Comments Yet, Leave Yours!