Øko-te

mandag den 19. april 2010




Te er godt for huden. Så lad os få noget mere af det.

Vi har fået disse skønne, let skøre, økocertificerede teér på hylderne; Make Us A Brew. Bag mærket står en engelsk DJ, Mr Scruff, der elsker te og at tegne tegneserier - han har kombineret begge, så teén er i en skøn og noget anderledes emballage.

Emballagen er der tænkt over, papiret er genbrug, og te-brevene er ikke over indpakkede - de ligger løst i pakken.

Det bedste er at de allesammen smager godt - du behøver ikke at føle dig sund når du drikker dem, man glemmer simpelthen at det er urte-te. Min favorit er mynte og chili - mynte med et spark...og godt for oppustet mave.

Rigtig søde er også den opkvikkende te - Look Lively, der får dig op på dupperne hvis du er lidt mat (indeholder naturligt koffein) og dens modsætning, Big Chill, som er god at falde i søvn på.

Den sorte te - en klassisk English Breakfast - er som englænderne godt kan lide den; sort og kraftig, og drikkes med et skud mælk. Den fås i en metal dåse kr. 99 og som refill (44).

De øvrige teér koster kr. 37,-

De kan købes her - og så har jeg ikke nævnt at der er to varianter mere...

No Comments Yet, Leave Yours!