Voksen-akne - Uren hud - som voksen...

onsdag den 15. juli 2015

Fotos med tilladelse fra Incosmetics/Anita Falslund

Er din hud  'forvirret'? - med hormonelle udbrud og tilstopninger, selvom huden samtidig kan være tør og sart. Så har du sikkert prøvet alverdens remedier, cremer og måske endda medicin.

Vi kan ikke gøre din hud pæn natten over, men med lidt tålmodighed og den rette pleje, kan huden komme under kontrol og blive pæn, jævn og glat.

Hudplejerutine
Vi anbefaler, at man får en simpel og målrettet hudplejerutine, som man følger religiøst i min 2 måneder.

Det behøver ikke at være dyrt eller omfattende - der findes produkter i mange prislejer.

En god hudplejerutine for en hud med tendens til tilstopninger kunne være:


  1. Mild Rens - ikke udtørrende eller skrap, morgen & aften. Undgå SLS og skrap sæbe
  2. Skintonic - mild rensende og eventuel med plantealkohol
  3. Ansigtscreme morgen & aften - let, ikke-comedogen (ikke-tilstoppende) creme - dvs. med naturlige olier (undgå mineralsk olie)
  4. Maske - m. syrepeeling, ler, eller fugt et par gange om ugen
  5. Muligvis en serum med et højt indhold af aktive ingredienser morgen & aften
Hver gang du har brugt et produkt op, så evaluér om du skal prøve noget andet, i stedet for at købe det samme igen. Se kritisk på din hud og vurdér hvad den har brug for lige nu.

Du kan altid komme ned i en af butikkerne og få en målrettet plan for din hud. 

Se nederst i blogindlægget for links til gode produkter til en uren/forvirret hud


Olier

Ja - olier til uren hud.

Når man behandler en uren og fedtet hud med olie - så vil huden blive mindre fedtet. Basta!

Du har sikkert i dine yngre dage, skrubbet og vasket huden til den var knastør, bare for at opleve at få øjeblikke efter, så fedtede den til igen. Du er inde i en ond cirkel, der aldrig stopper. Giv huden olie, så 'slapper den af' og kommer i balance.

Du skal bruge naturlige olier - der ikke tilstopper huden. Nogle olier er særligt egnede til en hud, der har tendens til at fedte. Du kan med fordel bruge Arganolie og jojoba-olie. 

Mange olier der er formuleret til en uren hud er blandet med urter og æteriske olier, der især hjælper med urenheder. Eksempler på urter er: Røllike, troldhassel, hyldeblomst og citrongræs. Gode essentielle olier til uren hud er: Patchouli, cypress, cedertræ, citron og appelsin.

Få links til gode olier nederst i blogindlægget. 

Urenheder og bumser

Urenheder og bumser - lad dem være!

Fingrene væk! Når du trykker og maser, er der større sandsynlighed for, at du spreder bakterierne og gør udbruddet værre - og længerevarende.

Brug en Spot-treatment med antibakterielle ingredienser morgen og aften, og dæk med dækstift.

Få regelmæssige ansigtsbehandlinger - urenhederne bliver renset væk på en mere skånsom måde og med redskaber, der gør mindre skade på huden, end dine fingre gør.

Livsstil

Din livsstil ses på din hud - så her kan du også sætte ind.

  • Spis rene fødevarer (færre raffinerede produkter, flere grøntsager)
  • Indtag færre mælkeprodukter
  • Drink masser af vand og urtete 
  • Tag tilskud af Omega 3
  • Fungerer fordøjelsen? Forstoppelse giver ikke pæn hud
  • Tilskud af A- og D-vitamin samt zinc kan hjælpe med acne 
  • Kaffe, chokolade og mælk er kædet til uren hud - men overbevisende studier mangler. Prøv selv om det er noget, der kan have en effekt på din hud. Min svigerinde droppede chokoladen - og det havde en meget stor effekt på hendes hud. 


Egnede produkter til en uren/forvirret hud

Til den meget sarte urene hud

Arganolie: BcomBio, John Masters, Xellence
Calendula serien fra Jurlique (med biodynamiske urter fra egen farm): Creme, serum, mist
Pai sensitive serie (serie helt uden alkohol, Soil association certificeret): Creme, serumMist

Typisk hormonel uren hud

Jurlique Skin Balancing Face Oil
Dr. Hauschka Clarifying oil og Revitalising Day Cream (økocertificeret)
Karmameju Serie 03: Konjac Sponge, Olie, Mist, Creme (dansk, med aromaterapeutiske rødder)
Pai Serum Perfect Balance Blemish Serum
Ling Serum Oxygen Plasma Potion 

Svær uren hud

Ren Clear Calm serie - lerbaseret serie: Maske, Rens, Creme
Jurlique Clarifying Deep Cleansing Gel, Let ansigtscreme Clarifying Day Care Lotion

Spot-treatments - zap bumsen væk

Balance Me Congested Skin Serum
Trilogy Blemish Control Gel
Cattier Touch Express

Spot Treatment med farve - dækstifter 

Jane Iredale Disappear Concealer
Ling Drying Lotion
Jurlique Blemish Cream

Nogle eksempler:

Ida - Ling behandlinger 
Billede med tilladelse fra Anita Falslund
Ida, der arbejder for SpaSupply - som importerer serien Ling, fik 3 Ling-behandlinger og har brugt serien  i 3 måneder. Der er 3 måneders forskel på de to billeder. Ida fik behandlingerne hos Kosmetolog Anita Falslund med meget flot resultat.

Ling-behandlingerne er en meget grundig dybderens - en slags hovedrengøring for huden. Se vores Lingbehandling her.

Rens med Konjac Svamp
Vicky har brugt Konjac Svampen til at rense med i 3 måneder. 
Det er en enkel ændring i din renserutine; erstat dit vanlige renseprodukt med Konjac svampen og brug den morgen og aften. Du kan se Konjac Svampene her - og du kan se en lille video her, hvor jeg forklarer om svampene.

Hjemmelavet maske til uren/hormonel hud

Har du lyst til selv at prøve at lave en maske?
Se dette link til en nem hjemmelavet maske med Kanel og Honning

Andre gode masker vi har i butikken:
Madara Ultra Purifying Mud Mask
Ling Herbal Clarifying Mask
Cattier Green Clay Mask
Ren ClearCalm AntiBlemish Mask

Alle har ret til smuk hud - og vi deler gerne af vores erfaringer. Kom ned i en af butikkerne og få en skræddersyet hudplejerutine.

2 kommentarer: