Hvad er æteriske olier?

onsdag den 30. maj 2012

Måske kender du de små brune flasker med rene æteriske olier?

Naturlig hudpleje er fyldt med æteriske olier, blandet af kyndige hænder for at give dig en specifik oplevelse og effekt. Men hvad er en æterisk olie?

Æteriske olier udvindes af planter - fra deres blade, blomster, frø, rødder, harpiks eller fra frugtskallen, oftest ved dampdestillation.

Æteriske olier har forskellige kemiske egenskaber. De bruges til at behandle mange forskellige problemer og hudtilstande.


Æteriske olier kan bruges på huden, når de tilsættes cremer og bad, eller kan indåndes (fra duftlamper eller dampbad). I cremer og hudplejeprodukter bruges de både til at konservere produktet med og til at give produkterne en række egenskaber, som huden har gavn af. Duften fra de æteriske olier giver dig en holistisk oplevelse, når du smører dig ind, for duftstofferne påvirker det limbiske system, og virker således også på sindet.

Fordelen ved at bruge æteriske olier frem for syntetiske ingredienser er, at æteriske olier er flygtige - dvs. at de hurtigt fordamper og udskilles fra kroppen. De kan således ikke ophobe sig, hverken i kroppen eller i naturen. Derfor kan mange, der er overfølsomme overfor duft/parfume godt anvende produkter med ægte æteriske olier.

Parfumer med æteriske olier har derfor også den ulempe, at de ikke holder så længe. En parfume baseret på 100% naturlige æteriske olier holder typisk ikke længere end 3-4 timer.

Der er mange, der er blevet bange for at bruge hudpleje med duftstoffer af frygt for at udvikle allergi. Det kan være temmelig svært at finde naturlig hudpleje, der samtidig har en effekt på huden, hvis samtlige plantestoffer ikke må have en duft. Mange af de uparfumerede produkter man kan finde på hylderne er fyldt med syntetiske og for kroppen unaturlige ingredienser. 

Jeg vælger naturlig duft til hver en tid! 

En af vores mest populære cremer er uden æteriske olier Jurlique Calendula Cream
Rudolph Care er en hel serie uden æteriske olier. 
Se flere produkter uden æteriske olier her.




No Comments Yet, Leave Yours!