Brug mineralpudder som concealer

torsdag den 17. november 2011

Mineralpudder er et fantastisk produkt, der giver dig en masse fordele; med ét produkt har du foundation, pudder, solfilter og concealer.

Mineralpudder indeholder meget koncentrerede pigmenter, så en mineralfoundation i en god kvalitet dækker effektivt, selvom man ikke påfører meget på huden. Resultatet er derfor en meget mere naturlig make-up.

Vi bliver ofte spurgt om hvordan man bruger sin foundation som concealer, så her er et par tips.

Enkelte urenheder
Dyp en finger i din foundation og pres pudderet over urenheden. Herefter påføres din foundation som normalt.

Rødme & rosacea
Generelt er gyldne toner bedre til at dække rødme. Er din hud rød eller har du tendens til rødme, vil du opleve at en foundation med en gylden undertone dækker bedre uden at du behøver at påføre mange lag. Mange vil opleve, at de med den rette farve foundation får en meget mere jævn teint. Har du rosacea er mineral foundation din ideelle make-up.


Mørke rande
Pres mineralpudder under øjnene med fingerne. Herefter påføres din foundation som normalt. Har du meget mørke rande vil en concealer i en fersken-farve være en bedre løsning og dække randene hurtigere.



Pigmentering & blå mærker
Her skal der lidt mere til. Brug en svamp til påføring; Jane Iredale Flocked Sponge giver et smukt og naturligt resultat. Dyp svampen i pudderet og rul/dup på de områder, der skal dækkes. Herefter påføres din foundation som normalt. Imellem de to lag bruges en fugt-spray. Giver dette ikke en optimal dækning kan Jane Iredale Enlighten Concealer bruges under pudderet.

No Comments Yet, Leave Yours!