Viser opslag med etiketten hårpleje. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hårpleje. Vis alle opslag

Hårfarvning med plantefarve

fredag den 7. december 2012

Jeg er en bangebuks hvad angår hårfarve.

Jeg farver ikke mit hår tit, men laver af og til lyse striber i mit hår, for jeg gider ikke at have udvoksninger, og være nødt til at farve mit hår med faste intervaller.

K pour Karité laver naturlige plantehårfarver, der skylles ud lidt efter lidt - farven lægger sig kun på ydersiden af hårstrået og lader hårets egne nuancer skinne igennem. Dette skulle give et meget naturligt resultat, og som bonus skulle håret få mere volumen, blive lettere at sætte og ikke behøve at blive vasket så ofte. Det måtte jeg prøve.


Jeg valgte farven 7,5 - rød. 
Pakken indeholder plastik-hætte, plastik handsker, alun-pulver, farvepulver, og balsam. 
Godt at have: Plastflaske, gammelt håndklæde, gammel t-shirt, plastskål og -pensel.

Hele processen er som følger:
  1. Vask håret - med naturlig shampoo og skyl.
  2. Skyl håret med alun-pulver opløst i 1/2 liter vand (rystet sammen i plastflasken). Tip: Lad være med at blande det op med iskoldt vand, som jeg gjorde.
  3. Bland farvepulver med 0,9 ml næsten kogende vand. Bland op til en tyk grød. Fordel blandingen i hårrødderne med en pensel - må jeg anbefale Sanotint Farveskål og pensel; det gjorde processen meget nem. Massér blandingen ind i hele håret og tag plasthætten på.
  4. Lad sidde så længe som angivet på tabellen på pakken. Jeg lod farven sidde i 2 timer.
  5. Massér lidt vand op i håret og skyl så, indtil der ikke kommer mere farve ud. 
  6. Fordel balsam i håret og skyl ud.
Evaluering: Jeg frygtede for processen, der lyder meget omstændig. Men det var faktisk ikke særlig besværligt. Farve-grøden dryppede ikke, lugtede ikke og var ikke ubehagelig at sidde med i de 2 timer (jeg gik rundt, spiste aftensmad og ryddede op i køkkenet). Jeg havde et håndklæde ud over hætten, det skulle være godt for farveprocessen at holde på varmen - og det føltes rarere, end kun at have hætten på.

Når man skyller farven ud er der imponerende meget farve i vandet, så der skal skylles længe. Balsam er let at fordele og let at få ud af tuben.

Før
Efter
Jeg beklager billedkvaliteten, men i det mindste er begge billeder lige dårlige.

Mit hår er meget tykt og skulderlangt. Jeg vil tro, at der er nok i pakken til to gange til korthårsfrisurer - jeg synes, at der var rigelig farve til at fordele i mit hår.

Mit hår føles meget blødt og lækkert og bestemt med meget mere volumen. Nu skal jeg helst vente i mindst 48 timer med at vaske håret igen - det forlænger farvens intensitet og holdbarhed.

Farven er ikke radikal. Mine lyse striber kan stadig ses, og de få grå hår er pist væk. Jeg tror ikke at det er sidste gang jeg prøver K pour Karité.

Farven skulle holde til mindst 8 vaske - vi får se...

Hårfarven er økocertificeret og egnet til gravide. 

Hårfarve K pour Karité kan købes her

Klidmosterens hårkur

søndag den 21. juni 2009


Mit hår ikke er helt så lyst fra naturens hånd, som jeg synes, det skal være. Det bliver indimellem farvet og bleget og på et tidspunkt bliver mit hår hø-agtigt og er groft, stift og spalter - og så er det tid til en effektiv hårkur.

Jeg bruger Tautropfens Burrerodshårolie, en ægte klidmoster-løsning, men den virker. Olien er ikke så fedtet som man skulle tro og den dufter skønt af rosmarin, den er Demeter-certificeret (biodynamisk) - et certifikat meget få produkter har opnået.

Burrerod har været brugt i mange århundreder som et middel mod hårtab, så denne olie er også til dem der er 'tynde i toppen'.
Olien masseres ind i hår og hårbund og sidder så længe som muligt. Gerne natten over - læg et håndklæde over hovedpuden, så undgår du griseri.

Skylles herefter ud og håret vaskes. Nu er håret blødt og stærkt igen.


Olien er også god til daglig pleje til spidserne - en dråbe eller to fordeles i hårets spidser.
Tautropfen Burrerod Hårolie, 100 ml, kr. 198,-