Hvad laver din hud mens du sover?

tirsdag den 21. august 2012



Hvad laver din hud egentlig mens du sover?

Om dagen udsættes vi for sol, vind, forurening og stressede situationer – her har din hud brug for den nødvendige beskyttelse i form af en god creme. Om natten, mens du ligger og slapper af, går din hud på arbejde. Det er her, at huden genopbygger sig selv og udskiller de affaldsstoffer som er ophobet i løbet af dagen. 

Hvordan kan vi så bedst muligt understøtte vores huds natlige processer? 

Traditionelt bliver det anbefalet at bruge en fed creme så huden kan optage en masse fugt og næring imens man sover og man vågner således op med en dejlig blød hud. Men Dr. Hauschka mener at dette er at gøre huden en bjørnetjeneste - i stedet for at gavne huden, gør man den i stedet afhængig af cremen og langsomt ødelægger den hudens naturlige evne til at regenere og normalisere sig selv.
Dr. Hauschkas løsning til en smuk hud, som kan arbejde og holde sig selv sund, er et aftenritual, som består af en rensecreme og skin tonic. Altså ingen creme. For langt de fleste er denne enkle natplejerutine nok, men for nogle er det nødvendigt at hjælpe huden endnu mere i gang med at normalisere sig selv. Det kan f.eks. være hvis man længe har brugt fede natcremer eller hvis huden af en årsag er i ubalance. Her kan Dr. Hauschkas hudkure være en aktiv hjælp.
Hvis du har lyst til at kaste dig ud i en ny måde at pleje huden om natten på kan det foregå således: Start med Dr. Hauschka Rensecreme til at rense huden med og følg op med Dr. Hauschka Skin Tonic. Begge produkter indeholder aktive stoffer, som sætter gang i hudcellerne, så deres natlige arbejde understøttes bedst muligt. Føles din hud meget tør i starten kan en af hudkurene fra Dr. Hauschka være løsningen. Hver kur varer 28 dage, da det er huden naturlige rytme – i løbet af 28 dage fornyes alle celler i det øverste lag af huden. Kuren følger dermed hudens naturlige rytme og bidrager aktivt til processen og aktiviteterne i huden.
Læs mere om Dr. Hauschka Hudkur
Skrevet af Isabelle Fruerlund, greenskin.dk

Sådan bruger du concealer

fredag den 17. august 2012



På vejen til fejlfri, sund og smuk hud kommer man ikke uden om concealer.

En concealer er et produkt med meget pigment - og derfor megen dækkeevne. Det betyder, at den kun bruges på de steder, det er nødvendigt. Når små ujævnheder er dækket skal man ikke bruge voldsomt meget anden foundation.


Make-up fejl, der får dig til at se ældre ud

fredag den 3. august 2012

 Livet er éen lang udvikling. Vi ændrer os hele tiden - og det gør dit ansigt og dine farver også.

Hvis du lægger make-up på samme måde, som altid har gjort, er der plads til forbedring. Du kan trække år fra dit udseende og se friskere og gladere ud med den rette make-up.


Sådan bruger du selvbruner

torsdag den 28. juni 2012

Måske har du også prøvet det? Orange hæle og knæ, striber på benene, mørke plamager mellem fingrene...det var ikke lige sådan, du havde tænkt du skulle se ud.

Sådan finder du den perfekte make-up farve

torsdag den 31. maj 2012

Du vil ikke se pudret ud.
Du vil ikke se bleg ud.
Du vil ikke have, at man skal se din make-up.
Man skal bare se hud - jævn, glat & ensartet hud.

Det aller-aller-aller vigtigste for en naturlig make-up er, at farven er rigtig.

Den letteste måde at gøre det på er at komme ned i en af butikkerne, så finder vi den helt rette farve.

Men du kan også gøre det selv - sådan gør du:

  1. Sørg for at have godt lys
  2. Farven påføres på kæbelinien
  3. Brug en farve med rødlig tone og en farve med gullig tone og sæt to streger på kæbelinien.
  4. Det vil være let at se hvilken farve, der blender bedst ind i din egen hudtone.
  5. Når du har valgt om det er en rødlig eller en gullig tone, der klæder dig bedst, skal du se om farven er rigtig. Skal den være lysere eller mørkere?
Nogle tips
  • Er du i tvivl om to farver, så vælg den lysere af de to farver - det er let at give glød med rouge/solskinspudder, men svært at få en lidt for mørk farve til at ligge pænt og naturligt.
  • De fleste kan ikke bruge samme farve hele året, men skal have en mørkere om sommeren og en lysere om vinteren. Ofte kan du blande to farver i overgangsfasen.
  • Flere tynde lag er pænere end ét tykt

Den rette farve er let og hurtig at lægge - og gør din daglige make-up-rutine til en leg.

Kom ned i butikken og spørg.

Hvad er æteriske olier?

onsdag den 30. maj 2012

Måske kender du de små brune flasker med rene æteriske olier?

Naturlig hudpleje er fyldt med æteriske olier, blandet af kyndige hænder for at give dig en specifik oplevelse og effekt. Men hvad er en æterisk olie?

Æteriske olier udvindes af planter - fra deres blade, blomster, frø, rødder, harpiks eller fra frugtskallen, oftest ved dampdestillation.

Æteriske olier har forskellige kemiske egenskaber. De bruges til at behandle mange forskellige problemer og hudtilstande.


Æteriske olier kan bruges på huden, når de tilsættes cremer og bad, eller kan indåndes (fra duftlamper eller dampbad). I cremer og hudplejeprodukter bruges de både til at konservere produktet med og til at give produkterne en række egenskaber, som huden har gavn af. Duften fra de æteriske olier giver dig en holistisk oplevelse, når du smører dig ind, for duftstofferne påvirker det limbiske system, og virker således også på sindet.

Fordelen ved at bruge æteriske olier frem for syntetiske ingredienser er, at æteriske olier er flygtige - dvs. at de hurtigt fordamper og udskilles fra kroppen. De kan således ikke ophobe sig, hverken i kroppen eller i naturen. Derfor kan mange, der er overfølsomme overfor duft/parfume godt anvende produkter med ægte æteriske olier.

Parfumer med æteriske olier har derfor også den ulempe, at de ikke holder så længe. En parfume baseret på 100% naturlige æteriske olier holder typisk ikke længere end 3-4 timer.

Der er mange, der er blevet bange for at bruge hudpleje med duftstoffer af frygt for at udvikle allergi. Det kan være temmelig svært at finde naturlig hudpleje, der samtidig har en effekt på huden, hvis samtlige plantestoffer ikke må have en duft. Mange af de uparfumerede produkter man kan finde på hylderne er fyldt med syntetiske og for kroppen unaturlige ingredienser. 

Jeg vælger naturlig duft til hver en tid! 

En af vores mest populære cremer er uden æteriske olier Jurlique Calendula Cream
Rudolph Care er en hel serie uden æteriske olier. 
Se flere produkter uden æteriske olier her.




Fokus på Shea Smør

tirsdag den 29. maj 2012

Sheasmør er en ingrediens der bruges meget i naturlig hudpleje. Det er en ret fast olie/smør, som smelter, når den smøres på huden, og bruges derfor mest i ret fede cremer & balmer, samt i pleje til læber og hår.

Sheasmør virker genopbyggende og plejer og heler huden. Sheasmør har et meget højt indhold af essentielle fedtsyrer, samt A-, E-, og F-vitamin.


Sheatræet vokser i Vestafrika hvor produktionen typisk er forestået af kvinder i produktions-kooperativer. Med indtægten fra sheasmørret kan de sende deres børn i skole og købe mad og medicin.

Næste gang du står med et produkt med økologisk sheasmør i, så send en kærlig tanke til de kvinder, der har produceret den - for det er ikke nogen enkel process, og det hele er per håndkraft!

  • Sheanødderne høstes
  • Nødderne afskalles og ristes
  • Nødderne kværnes
  • Vand tilsættes og massen piskes/æltes til smørret skiller
  • Smørret skimmes af, vand presses ud
  • Massen varmes op så det sidste vand fordamper
  • Smørret trilles til kugler
Denne traditionelle produktion sikrer Sheasmør af en høj kvalitet, og når du køber økologisk sheasmør støtter du små lokalsamfund og giver dem, der lever dér, bedre livsvilkår og fremtidsudsigter.

Vil du prøve nogle produkter med et højt indhold af sheasmør? 

Unmei massagebalm - fast massagebalsam, der giver et godt glid.

Balance Me Stellar Beauty Balm - multiprodukt til det hele

Weleda Everon læbepomade - en klassiker, der ikke smelter i lommen