Langt om længe rammer øko-bølgen nu også parfumerne

torsdag den 11. februar 2010


Eksklusive, økocertificerede parfumer

Honoré des Prés er en duftserie med 5 unikke økologiske parfumer designet af den talentfulde Olivia Giacobetti, 'næse' og duftmager for prestigefyldte huse såsom L'Artisan Parfumeur, Diptyque, Guerlain, Frédéric Malle og Agnès B.

Honoré des Prés parfumerne er helt naturlige og certificeret økologiske af ECOCERT. De indeholder ingen petrokemiske ingredienser, syntetiske duftstoffer og er fri for farve og phatalater.

Olivia Giacobetti tog udfordringen op og skabte en økologisk parfumeserie udelukkende med råmaterialer certificeret af ECOCERT®. Resultatet blev en teknisk og kunstnerisk bedrift - parfumerne dufter af naturens mangeartede stemninger og de 5 duftkompositioner er meget forskelligartede.

  • Bonté’s Bloom - Feminin, solrig, sommer. Forestil dig at du er klædt i bredskygget stråhat og hvid hør, og går langs solsikkemarker på en varm solrig eftermiddag og beundrer de dansende sommerfulge og guldsmede.
  • Chaman´s Party - En kompleks, træagtig og dyb duft. En sand eksplosion af en parfume med tophemmelige ingredienser - virker elskovsfremmende! En unisex-duft, der fungerer for begge køn.
  • Honoré’s Trip - En eksplosion af citrus. Duften, der skaber gode vibrationer og energi. Opfriskende og atletisk
  • Nu Green - Let, dugfrisk og mynte-agtig. Som navnet indikerer er duften grøn, frisk, blad-agtig og ny.
  • Sexy Angelic - Blød, sød, sart og lidt farlig. En feminin og sexet blanding af bitter mandel og pudrede noter. En hemmelig kærlighedseliksir, dyb og delikat.

Alle Honoré des Prés parfumerne leveres i en smuk og anderledes brun pap emballage - harmonika-foldet og helt unik. Prisen er ligeså eksklusiv som duftene; kr. 895,- men der er også hele 100 ml i de smukke flakoner. Læs mere her.

Klidmosterens hårkur

søndag den 21. juni 2009


Mit hår ikke er helt så lyst fra naturens hånd, som jeg synes, det skal være. Det bliver indimellem farvet og bleget og på et tidspunkt bliver mit hår hø-agtigt og er groft, stift og spalter - og så er det tid til en effektiv hårkur.

Jeg bruger Tautropfens Burrerodshårolie, en ægte klidmoster-løsning, men den virker. Olien er ikke så fedtet som man skulle tro og den dufter skønt af rosmarin, den er Demeter-certificeret (biodynamisk) - et certifikat meget få produkter har opnået.

Burrerod har været brugt i mange århundreder som et middel mod hårtab, så denne olie er også til dem der er 'tynde i toppen'.
Olien masseres ind i hår og hårbund og sidder så længe som muligt. Gerne natten over - læg et håndklæde over hovedpuden, så undgår du griseri.

Skylles herefter ud og håret vaskes. Nu er håret blødt og stærkt igen.


Olien er også god til daglig pleje til spidserne - en dråbe eller to fordeles i hårets spidser.
Tautropfen Burrerod Hårolie, 100 ml, kr. 198,-

Balm - et universalprodukt til rejsetasken



Skal du ud at rejse - så husk en Balm - den vil hurtigt blive uundværlig.

De er lette at have med og kan bruges til mange, mange hudplejerutiner - som lipgloss, make-up fjerner, ansigtsmaske, til hårspidserne, til at give øjenvipperne ekstra pleje og til at tæmme øjenbryn med. Så er de gode til hænder og neglebånd & man kan give fødderne en tur før man går i seng om aftenen. Selvfølgelig duer de også til at pleje kroppen med - omend, det kan blive lidt fedtet for nogle.

Balm'er kan være 100% økologiske, da de ikke indeholder vand - og derfor heller ikke behøver nogen konservering, det er således meget rene produkter.

Vi har en masse skønne balm'er på hylderne. De nyeste er fra engelske Balm Balm, de er økocertificerede af Soil Association, er 100% økologiske og fås i tre forskellige konsistenser og tre duft-varianter.
  • Der er tre neutrale varianter - til dem, der vil have uparfumerede produkter
  • Tre med Rosengeranium, skønne og velduftende balmer til læber, hænder og ansigt
  • 3 forskellige Tea Tree balm med let antibakteriel effekt - gode til sår, insektstik og småskrammer. Ideel til rejseapoteket

Se dem på greenskin webshoppen - priserne ligger på 65 kr. og 125 kr.

God sommer! Jeg har pakket!

mange, grønne hilsner

Malene

Økocertificerede solcremer

lørdag den 18. april 2009

Desværre udgår en del økologiske solcremer i år.

Der findes to typer solfilter - fysiske og kemiske. De kemiske filtre absorberes af huden og omdanner solens stråler til varme. De fysiske filtre lægger sig som en fysisk barriere ovenpå huden hvor de reflekterer strålerne. Fysiske filtre optages ikke i kroppen, men kan tilgæld lægge et hvidligt lag på huden. De europæiske økocertificeringer tillader ikke kemiske sol-filtre i solcremer.

EU har ændret reglerne for mærkning af solcremer fra sommeren 2009. Fra nu af skal UVA-beskyttelsen være minimum 1/3 af UVB-beskyttelsen (UVB-beskyttelsen er den solfaktor, der står på solproduktet).

Indtil nu har den Australske standard for UVA-beskyttelse været den gængse. Den garanterer at minimum 90% af de UVA-stråler som huden eksponeres for filtreres fra. Dette har de naturlige solfiltre uden problemer opnået, men med de nye regler kan den krævede UVA-beskyttelse ikke opnås ved brug af fysiske (naturlige) solfiltre.

Nogle producenter af økologisk hudpleje har valgt at stoppe produktionen af solcremer, da de ikke vil gå på kompromis med deres ingredienspolitik. Dette gælder bl.a. for Dr. Hauschka og Lavera.