Tips til den dovne (eller travle)

onsdag den 22. februar 2012

Der findes hudpleje-produkter til næsten alle steder på kroppen og ansigtet - og skulle man bruge dem alle, ville man aldrig komme ud af badeværelset.

Bliver du træt ved tanken om alle de skønhedsrutiner, du burde udføre, så er de følgende produkttips noget for dig.

Make-up renseservietter
Til dig, der dratter om i sengen efter en lang dag, og ikke orker at skulle igennem flere rense-trin. Fugtige stof-agtige servietter, der fjerner make-up fra både øjne og ansigt.

Bonusinfo: De er nemme at rejse med.
Korres Wipes kr. 69 for en pakke med 25 stk.

Leave-in hårbalsam
Plej dit hår, men få de overstået i en fart. Her er ingen minutlang venten under bruseren.

Vask håret, skyl ud, tør med håndklæde, kom balsam i - færdig!
John Masters Citrus Neroli Detangler er meget populær i butikkerne.

Brug en hasselnød størrelse til skulderlangt hår.

Bonusinfo: Bland den med styling gel og du har en lækker stylingcreme, der plejer håret.




Neglelak
Neglelak signalerer overskud! Overskud til at pleje dig selv.

Snydetips til negle, der holder længere; brug en lys farve. For det første kan man lægge den sjusket på (og hurtigt) uden at det ses, at man har ramt uden for neglen. For det andet ses afskalning ikke så tydeligt. Og så er det let lige at lægge et hurtigt lag over igen på dag 3 eller 4 - og vupti har det holdt hele ugen!

Min favorit er Tromborg Selene, kr. 120,-

Cremen, der kan det hele - næsten
Giver du op på forhånd over for de mange specialiserede produkter, der findes? Multi-funktionelle produkter kan være gode til dig, der bare en gang imellem har tid til forkælelse og ikke gider at have toiletskabet fyldt med produkter, der bruges en gang hvert halve år.

Balance Me Stellar Balm kr. 195,- er produktet, der kan meget mere, end man tror. Hør bare: læbepomade, neglebåndscreme, spaltede og tørre hårspidser, ansigtsrens, fugtmaske, natcreme, beskyttelse til kinderne om vinteren, øjenbrynsfix, pleje til øjenvipper, tørre hænder, fødder, albuer. Og det siges at den er god mod forkølelsessår. Kan også bruges på mænd & børn :-)

Bonusinfo: kommer snart i taskestørrelse.



Få det bedste ud af din voksbehandling

mandag den 30. januar 2012

Vi vil i stigende grad gerne selv bestemme hvor på kroppen, der vokser hår. Hårfjerning er hot! og der bliver vokset på fuld drøn i klinikkerne.

Voksning er mange kvinders foretrukne hårfjerningsmetode - det er hurtigt og hårene er fine og bløde når de vokser ud. Her er nogle tips til hvordan du får mest ud af din voksbehandling og undgår irritationer og røde knopper efter voksning.

Før din voksbehandling

  • Eksfolier huden
  • Brug ikke olie eller bodylotion lige før du skal vokses
  • Undgå solbadning - voksning er ikke heldigt på solskoldet hud

Efter din voksbehandling

  • Brug bodylotion dagligt - gerne en med lavendel, der virker antiseptisk
  • Eksfolier huden - det modvirker indgroede hår, men vent til efter 2-3 dage
  • Rør området så lidt som muligt - fingerne kan overføre bakterier
  • Pas på i solen - huden er sart efter en omgang voks
  • Lad være med at gå i svømmehallen indenfor 24 timer efter en voksning, klor og sauna er ikke tilrådeligt på ny-vokset hud

Hvor lang tid holder en voksning?
Mellem 4-6 uger - men alle er forskellige. Når hårene er 5 mm lange, kan du vokses igen.

Gør det ondt at blive vokset?
Det er ikke smertefrit, men øvede behandlere er hurtige og har et trænet 'træk'. De fleste oplever at smerten bliver mindre for hver gang de bliver vokset. Nogle oplever at de er mere sarte omkring menstruationen, så styr uden om den, hvis du oplever voksning som smertefuldt.

Se vores behandlinger og priser her


5 Make-up trends 2012

torsdag den 19. januar 2012

Selvom man ikke har lyst til at ligne modellerne med aparte make-up til modeshows, kan man godt hente inspiration derfra. Man skal ikke gro fast i sine rutiner og selv små ændringer kan skabe stor effekt.

Her er der et udpluk af noget af det, vi kommer til at se mere til med hensyn til make-up i året der kommer.

Rød læbestift
Røde, mættede læber er tilbage og der er mange nuancer at vælge imellem. Hold igen på øjenmake-uppen, så det overordnede indtryk er frisk og let.

Hvis du er til knaldrød så prøv Tromborgs Økologiske læbestift i farven Bellatrix eller Jane Iredale PureMoist Lipcolour Carrie.

Vil du tone farven lidt ned er Jane Iredale C.J. et godt valg, der er rød med orange undertoner.


Eyeliner
Markerede øjne vil præge året. Ikke nødvendigvis kun i sort, andre mørke farver duer også, men øjnene skal indrammes, så det kan ses.

Både fyldende eyeliner (f.eks. Jane Iredale Liquid Eye Liner) og øjenblyanter kan bruges. Inika Eye Pencil i farven Graphite er en af mine favoritter.

Markerede bryn
Øjenbrynene skal ses - det løfter øjet og definerer ansigt og øjne.

Brug en øjenskygge (uden glimmer) i en farve tæt på din egen, hvis du vil have et naturligt resultat.

Har du sparsomme bryn, kan du tegne dem op med Øjenbrynsblyant uden at det ser kunstigt ud - prøv UNE Brow pencil.

Uregerlige bryn plukkes og tæmmes med en Brow Gel. Du kan også gå hele vejen og prøve Jane Iredales Bitty Brow kit.

Smokey Eyes holder stadig
Men der eksperimenteres med farverne. Vær ikke bange for at prøve nye farver, men ton ud - det er tricket til et blød og smokey look.

Brune øjne - prøv grøn, blå eller lilla.

Blå øjne - prøv kobber, grå/sølv, violet

Grønne øjne - prøv brun, blomme, guld

Tromborgs nye øjenblyanter Active Eye Power gør det meget let at lave smokey eyes - brug rigeligt af den tykke blyant over og under øjet, dyp en pensel i øjenskygge i valgfri farve og ton ud.

Vipper - laaange
Lange vipper er hot. Nogle får sat vippe ekstensions på - men mindre kan også gøre det.

Til fest er kunstige vipper et hit - og du kan sagtens bruge kunstige vipper uden at komme til at ligne én, der er på vej til fastelavnsfest. Jane Iredale laver vipper i små buketter - her er bare 2-3 styk på det yderste af øjet nok.

Til daglig kan du gøre dig lidt mere umage med at få de yderste og inderste vipper med, når du lægger mascara - det giver en overraskende stor effekt.


Giv huden glød

mandag den 9. januar 2012

Her i vinterkulden kan huden mangle sin vanlige, sunde glød. Det er ikke svært at pleje huden, så den helt naturligt ser strålende sund ud. Her er nogle enkle tips.

Rens & pleje

  1. Rens huden som du plejer, men lav et varmt kompres (en varm vaskeklud) som du presser mod huden.
  2. Brug en eksfolierende maske, der fjerner døde hudceller, det kan være en lermaske, hvis du har normal/kombineret hud, eller en enzym-maske hvis din hud er mere tør.
  3. Fugtmasker giver træt hud et umiddelbart boost - brug den eventuelt i stedt for din nat-creme. 
Klik her og se vores store udvalg af masker.

Snyd med kulør

  1. Selvbruner er en nem måde at friske hudens farve op på - så er det lidt sjovere at se sig selv i spejlet. Klik her og se vores udvalg, der er garanteret fri for orange toner, men bruner meget naturligt.
  2. Farvet dagcreme ligger lettere på huden end en foundation. Hudtonen jævnes ud, så den bliver mere ensartet. Dagcreme med farve indeholder lysreflekterende pigmenter, der ser meget naturlige og u-make-uppet ud. Madara Sun Flower er en let dagcreme med farve, som sælger godt i denne tid.
  3. Solskinspudder kan man komme langt med - på kindben og et let strejf på pande, næse, hage, så ser man lidt mere sund ud. Vi har solskinspudder både med og uden glimmer.
Indre pleje
  1. Drik en masse - skift te & kaffe ud med urte-te. Tilsæt smag til det vand du drikker - skiver af agurk, ingefær, lime eller appelsin gør dit vand lidt mere spændende at drikke. 
  2. Spis suppe. Suppe kan varieres i det uendelige, er kalorie-let og så kommer du til bunds i grøntsagsskuffen.
  3. Spis mere frisk frugt og grønt. Det kan man aldrig få for meget af :-)
Er du i tvivl om hvad du skal, så kom ned i en af butikkerne og få en snak med en af vores kosmetologer. Eller book en tid til vores Glow Facial - vi slipper dig ikke før din hud er strålende, lækker & blød.



Hvad er en serum - og hvordan bruger jeg den?

onsdag den 14. december 2011

Vi møder mange kunder, der er i tvivl om hvordan (og hvorfor) man bruger en serum - så her er en kort forklaring.

En serum er et tillægsprodukt til din almindelige hudplejerutine; et ekstra produkt, man kan bruge i de perioder man føler, at huden trænger til noget ekstra.


BB Cream - ny, revolutionerende foundation?

mandag den 12. december 2011

Helt nyt - for mig i hvert fald - er en ny foundation-type, der hedder BB Cream. BB står for Blemish Balm, og blev udviklet i Korea.

I Asien er den helt ensartede hud meget eftertragtet, og det er det du kan forvente dig af denne type foundation - en helt jævn hud.

UNE Intuitive Touch BB-Cream Foundation lover hele 7 ting:










Udglatter, korrigerer, fugter, fremhæver, matterer, nærer og beskytter. Denne foundation er mere dækkende både i forhold til tone, men også udjævnende på porer og fine linier. Den fugter og nærer huden, og beskytter med et solfilter. Alt sammen uden at det kan ses, at man har foundation på.

Det lyder næsten for godt til at være sandt...så jeg har prøvet den.

UNEs emballage er smart; et skydelåg med spejl på ydersiden. I emballagen ligger der en lille børste man kan bruge. Børsten er fin til concealer-brug, men ikke så egnet til påføring på hele ansigtet. Jeg brugte børsten under øjenene og en lille svamp til resten af ansigtet.

Konsistensen er overraskende cremet, men let. BB-cremen smelter faktisk på huden og er meget let at fordele. Dækkeevnen er også rigtig god, men ikke så dækkende som den concealer, jeg normalt bruger under øjnene. Til gengæld ligger BB-cream meget smukt på huden, hvor en concealer har tendens til at se 'kaget' ud, er denne foundation helt jævn og fin.

Min hud er tør, og specielt om vinteren har jeg haft problemer med at finde en foundation, der ikke udtørrer eller føles stram i løbet af dagen. BB-cremen føltes dejlig på huden hele dagen igennem, og jeg følte faktisk at huden var mere beskyttet end ellers (på et par kolde cykelture i regnvejr).

Så lutter ros - til BB-cream foundation. Jeg tror faktisk, at det er en revolution...

Bonus-info: Som et ægte øko-mærke, laver UNE refills til BB-Cream, der fås i 6 forskellige farver.

Sådan laver du en manicure

torsdag den 1. december 2011

Hænderne er meget udsatte. Vi vasker dem mange gange om dagen og huden på hænderne får sol, kulde og skrappe sæber når vi gør rent og vasker op.

Det er meget let at give sig selv en manicure og her får du en trinvis guide. En manicure er en perfekt aktivitet foran fjernsynet, og er også god til en hyggelig stund med en veninde.

Du skal bruge:

  • Bodyscrub
  • Neglefil
  • Olie
  • Badeolie
  • Rosenpind
  • Håndcreme
  • Evt. Neglebuffer eller neglelak
1) Vask hænderne, rens neglene og skrub håndryggen med bodyscrub - jeg bruger Tromborg Salt Scrub

2) Giv fingerspidserne et kort ophold i varmt vand med en lille smule badeolie i - her er brugt Jurlique Baby's Calming Bath Oil. Det gør neglebåndene bløde og lette at skubbe tilbage.

3) Smør neglene i olie - en dråbe til hver hånd er nok - og massér neglebåndene i nogle minutter.
4) Tag en god, fed håndcreme og brug nogle minutter på at massere hænder, knoer og fingerled - det er meget afstressende og behageligt. Skub neglebåndene tilbage enten med en neglebåndsskubber (der har en flad, blød ende) eller med en rosenpind omviklet med lille smule vat.

5) Fil neglene i form (klip dem først hvis de er meget lange)

Du kan stoppe her eller buffe neglene med en buffer, så de bliver blanke. Hvis du lakerer neglene skal du fjerne overskydende olie med en mild neglelakfjerner først - ellers holder lakken dårligt.


Jeg valgte lak - med Fransk Manicure. Det kræver lidt øvelse og en sikker hånd, men ser fint og velplejet ud.

Her har jeg brugt Precision neglelak i farven Icy White til spidserne og Tromborg Neglelak i farven Selene over hele neglen.