Vandbaseret neglelak

fredag den 29. januar 2010


Der fås forskellige vandbaserede neglelakker, men det er ikke alle, der har en holdbarhed, der imponerer.

Lad det være sagt med det samme – vandbaserede neglelakker er ikke ligeså nemme at have med at gøre som de almindelige, men du behøver til gengæld ikke at bekymre dig om uønskede stoffer, og negle der bliver skøre, bløde og flækker. Hvor almindelig neglelak lugter temmelig krast – det er opløsningsmidlerne, du kan lugte – har vandbaseret neglelak næsten ingen lugt og er ufarlig at bruge og indånde.

Til dato er Acquarella er den bedst holdbare vandbaserede neglelak jeg har prøvet. Men neglen skal forberedes for ellers bliver lakken ikke siddende.
  • Neglen skal poleres med en neglebuffer og aftørres med Acquarella neglelakfjerner – der indeholder olie, der plejer og fugter neglen. Neglelakfjerneren skummer let og der skal gnides og pudses med en vis portion tålmodighed.

  • Når neglen er klar lægges lakken på i to tynde lag og så læn dig tilbage og lad lakken tørre i 15 min.

  • Neglelakken er meget tynd (vand!) – så det er let at reparere på lakken uden at neglene ser ’tykke’ ud.

  • Når lakken skal af igen, skal du finde tålmodigheden frem igen – for der skal gnubbes og nulres med omhu. Belønningen er sunde og velplejede negle og neglebånd.
Farvemæssigt er der noget at vælge imellem – de naturlige til fransk manicure, klassiske pink og røde, samt brune, blå, sorte og lilla.
Acquarella neglelak fås i 25 farver. 15 ml kr. 169,- og
Neglelakfjerner 125 ml kr. 69,-

No Comments Yet, Leave Yours!